Om os

Holbøl kirke ligger på en lille banke midt i sognet i Holbøl by

Holbøl kirke ligger på en lille banke midt i sognet i Holbøl by.  Som andre kirker i det sønderjyske har heller ikke Holbøl et kirketårn, men en klokkestabel, hvor sognets to klokker hænger. Klokkestablen, der vækker beundring for sin smukke arkitektur og solide trækonstruktion er opført i 1753.

Selve kirken består af kor og skib fra romansk tid (1200 tallet). Kirken er bygget af forskellige materialer, blandt andet af kamp-og munkesten, da den i årenes løb har været ramt af sammenstyrtninger, sidste gang i 1840, hvor vestgavlen blev genopbygget i tilhuggede kampesten.I korets østgavl ses det eneste oprindelige vindue, et spidsbuet gotisk vindue, som dog blev blændet, da man fik en altertavle i kirken. Den eneste indgang er igennem våbenhuset i syd – fra ca år 1500. På våbenhusets gavl ses et solur i grå kalksten fra 1698.

Når man træder ind i kirken, bliver man straks overrasket over kirkerummets bredde. Modsat mange andre kirker fra romansk tid finder vi her en ret bred kirke i forhold til længden. I kirkeskibets sydside ses prædikestolen med himmel og fredsdue, et arbejde fra 1641, restaureret af maleren Ernst Trier. I de fleste akadefelter ses de fire evangelister. Værket må karakteriseres som rennæssance. Lige nedenfor står døbefonten af granit, der er lavet af billedhuggeren Bundgård. Det tilhørende dåbsfad er en fin efterligning af de hollandske 1600-tals fade.

Vender vi os mod koret ser vi “vore berømte kalkmalerier”, udført ca. 1480 af maleren L….ykt.  En dekoration af rankeslyng med småfrugter og store kolbeblomster, samt i østkappen over alteret en dommedagsscene. Her ses i midten den triumferende Kristus siddende på regnbuen, der strækker sig fra himmelborgen i nord, hvor alle de “rene og frelste” går ind med Jomfru Maria som knælende forbeder, – og til helvedets bål i syd med Johannes Døberen som forbeder. I korbuens ranker ses to gamle indvielseskors.

Alle kalkmalerier blev meget hårdt restaureret af A. Wilcens i 1913, f.eks. førte han på egn hånd rankeslynget helt ind i korets nyere vinduer. Derudover tog han sig den frihed at anbringe kirkens hovedkonservator, professor dr. Haupt (med afbankningshammer) og kirkens daværende dansksindede præst P. Andersen (1912-25) i tysk præstedragt, i hver sin blomst på syd- og nordvæggen.
Bjælkeloftets udsmykning, ranker og mønstre, kan ligeledes henføres til A. Wilckens. (Både loft og tag blev renoveret i 1988) Af bevarede indskrifter kan i koret endnu ses en gammel præsterækketavle. Det yngste år 1702 er anbragt i et cirkelfelt med ramme af storakantus. På korbuens vestside er et påmalet teglstenstik og over den synlige ende ses en fugl, der formentlig er fugl Phoenix. (Kalkmalerier m.m. blev restaureret i 1991)

Under dommedagsscenen står alteret med sit alterbord. Der fortælles, at der gemt i dette bord findes et relikvie-gemme, en kapsel indeholdende nogle dråber af Jomfru Marias modermælk. Kirken skulle i sin tid netop være indviet til Jomfru Maria! Bordets forhæng og dug er nyt og lavet af kunstneren Hanne Vedel. Selve alteret er en sengotisk skabstavle fra ca. 1480’erne. Oprindeligt havde den som hovedfigur Marias himmelkroning, men med reformationen (1536) blev den kronende Kristus og hans moder fjernet. Tilbage er fjorten figurer, de tolv apostle og Maria Magdalene og Johannes Døberen (midt i anden række). Figurernes størrelse er påfaldende uens, især hovederne har påfaldende forskellige størrelser. Årsagen kan være, at de er skåret af forskellige mestre, eller måske stammer de fra to altertavler? På sidefløjenes malerier ses til venstre Jesu Korsfæstelse, til højre Jesu Himmelfart, udført af bondemaleren Krollenkopf i 1700-tallet.  Nok så interessant er altertavlens bagside, hvorpå der er en præsterække for de første præster efter reformationen, samt en latinsk indskrift: felix parocchia ista in qua non est nobilista!- “lykkeligt dette sogn i hvilket der ikke er adelsfolk” (De søndensogns byer hørte direkte under kronen og dermed frie).

Hvad angår den øvrige udsmykning af kirken, ser vi i koret alteret flankeret af to træbure – såkaldt præstestol og degnestol, fra 1700-tallet. I kirkeskibet ses et korbuekrucifiks, nu ophængt på et nyere kors. På den modsatte side (syd) ses et maleri forestillende Emmaus, fra det sidste århundrede, skænket af Thomas S Lorentzen. Maleriet er signeret WSP.

Kirkens pulpitur i vest stammer fra 1870erne. Her står orglet. Dette er bygget af orgelfirmaet Marcussen og søn, Aabenraa, oprindeligt fra 1971 med syv stemmer. Udvidet i 1999 til fjorten stemmer med både hovedværk og svelleværk og to manualer. Under pulpituret finder man en nyere præstetavle med navne og data fra reformationen og frem til i dag.